MERCEDES BENZ 1:43

MERCEDES MODELBILER 1:43

 

   

Mercedes-Benz ofte blot Mercedes er et tysk mærke under Daimler AG. Bilmærket blev til ved en sammenlægning af de to virksomheder Daimler-Motoren-Gesellschaft og Benz & Cie under navnet Daimler-Benz AG. Daimler solgte dog sine biler under navnet Mercedes.

Mercedes var datter af racerkøreren Emil Jelinek som forhandlede Gottleib Daimlers biler i Frankrig. Jelinek havde overtalt Daimlers chef-designer Wilhelm Maybach til at fremstille en serie på 6 racerbiler, som han ville benytte i et væddeløb i Nice.  Men da Daimler havde solgt licensrettighederne til sine biler i Frankrig til Panhard-Levassor måtte de have et andet navn. Jelinek foreslog så at man brugte hans datters navn. Bilerne var uhyre succesfulde, så Daimler besluttede sig for at beholde navnet til sine fremtidige modeller.

Benz & Cie var grundlagt af Carl Friedrich Benz – og mærkeligt nok (da der trods alt var ganske få bilproducenter i Tyskland på det tidspunkt) kendte de to ikke hinanden personligt.

Daimler-Motoren-Gesellschaft leverede den første serieproducerede bil den 22-12-1900

I 1926 skete der en sammenslutning af DMG og Benz & Cie og navnet blev til Daimler Banz AG.

Siden er det gået slag i slag, og fabrikkerne i og omkring Stuttgart i Tyskland har produceret mange personbiler, lastbiler, omnibusser, flymotorer mv.

I 1998 fusionerede Daimler-Benz med det amerikanske Chrysler  til DaimlerChrysler. Hermed forsvandt Benz fra firmanavnet, men ikke fra bilmærket.

Firmaets varemærke har siden 1909 været Mercedes-stjernen som oprindelig sad på kølerproppen, men på moderne udgaver er ren pynt. Den knejser dog også over Mercedes-fabrikkerne som et vartegn. Den tretakkede stjerne symboliserer, at firmaet i sin tid leverede motorer ’til lands, til vands og til luften’.